VisitLillebælt
Dykkere på stranden ved Lillebælt

Dykning og snorkling i Lillebælt

Variationen under overfladen er unik, og med 19 gode dykkerspots og 2 snorkelstier indenfor en radius af 10 km er mulighederne mange: Oplev dyk på to større stenrev, vægdyk, strømdyk og dybdedyk direkte fra stranden. Netop det har gjort Lillebælt til et af Nordeuropas bedste dykkerspots.

Lillebælt er kendt for sine stenrev, undervandsstier og for Væggen, som strækker sig fra Søbadet til Kongebrogaarden ved Den Gamle Lillebæltsbro. Her er fyldt med liv – store kolonier af søpunge, lyserøde jordbærpolypper og kæmpestore sønelliker. Ved Lillebælt er der garanti for storslåede og uforglemmelige dykkeroplevelser. Mulighed for dybdedyk ned til 40 meter.

I Lillebælts vand finder du en af verdens største marsvinbestande. Det kan vi takke det mangeartede liv under overfladen for. Det er ingen tilfældighed, at dykkere fra det meste af Europa er vilde med at dykke i Lillebælt.

Havet er skønt...

Se filmene her og bliv inspireret til de mange oplevelser, der venter under overfladen i Lillebælt og Øhavet.

Værd at vide

Diving Denmark er et samarbejde mellem Naturturisme I/S, Visit Middelfart, Destination Lillebælt, Destination Fyn og en række private virksomheder med det fælles formål at fortælle om de gode dykkermuligheder i Lillebælt og Det Sydfynske Øhav. Vi har samlet alle de nødvending oplysninger til dig om de forskellige dykkerspots, fyldestationer og de forskellige overnatnings-
muligheder i vores dykkerkort, som du kan hente på turistinformationen.

Læs mere her