VisitLillebælt
Strib-Solopgang-Middelfart-Lillebælt

Planlæg din ferie ved Lillebælt

Fredericia og Middelfart ligger i hjertet af Danmark, midt i Naturpark Lillebælt og tæt på nogle af største attraktioner i Danmark. Der er kun lidt over 1 times kørsel fra den tyske grænse, omkring 3 timer fra færgerne i Hirtshals og Frederikshavn og under 2 timers kørsel fra København.

Infrastrukturen i området er god og uanset om du kommer med offentlig transport, fly eller bil er det nemt at komme frem. Med vores app har du tips og informationer med i lommen. 

Der går tog til Fredericia og Middelfart flere gange i timen, og fra stationerne i begge byer er der kort afstand til vores overnatningssteder.

Fra Lillebæltområdet er der under en times kørsel til Billund Lufthavn. Her er der flere daglige og direkte ankomster og afgange til de større europæiske byer.