VisitLillebaelt-logo

Randal Skov og Nyskov

Randal skov og Nyskov ligger som en stor grøn kile i den nordlige del af Fredericia by. Skovene er anlagt i 1990´erne for at fastholde en grøn struktur, der deler Fredericia op i bydele og for at skabe naturlig afstand mellem industriområde og boligområde.

Naturområdet varierer med søer, åbne naturarealer og skovområder. Dyrehold afgræsser de åbne områder, hvilket er med til at skabe gode levevilkår for dyr og planter.

Skovene er offentligt tilgængelige via stisystemer. I Nyskov er der et stort udsigtstårn, hvor man kan skue ud over Fredericia by. I Randal Skov finder du en populær hundeskov samt et madpakkehus.