Privat overnatning hos Wilfred Hedegaard

Foto: VisitFredericia
Overnatning
Bed & Breakfast
Adresse

Blåhøj 26

7000 Fredericia

Fiskehuset Lillebælt er en renoveret ferielejlighed i et stråtækt bondehus fra 1852. Huset ligger i Erritsø ved Fredericia kun 100 meter fra Lillebælt hvor der er rigtig gode fiskemuligheder.

Er man til kystfiskeri er Lillebælt et af Danmarks absolut bedste steder. P.g.a. de kraftige strømforhold hvirvles bunden i bæltet op, smådyr spredes og bliver lette ofre for de mange forskellige fiskearter. I højsæsonen fanges der havørreder, hornfisk og makrel fra kysten både på flue og blink.

Indretning
Lejligheden består af forgang, spisekøkken, opholdstue, soveværelse og badeværelse. Der er udgang til en terrasse i haven. I køkkenet hvor der er plads til en middag for 4 personer, er der glaskeramisk komfur, opvaskemaskine samt service til 4 personer.

I den hyggelige stue er der radio, tv samt trådløst internet. Sofaen kan slåes ud til en dobbeltseng med plads til 2 personer. Fra stuen er der udgang til terrassen. I soveværelset er der en dobbeltseng og udgang til badeværelset med brus.

Beliggenhed og Attraktioner
Fredericia og Erritsø ligger centralt i Danmark. 1 times kørsel fra grænsen, der er en time til Vesterhavet eller Århus og en lille time til Storebæltsbroen.

I Fredericia (ca. 10 min.) er der et badeland samt svømmehal. For de mindste er Madsby Legeland meget populært, med gratis adgang. Men også den historiske miniby som er en smuk miniatureudgave af det gamle Frederica anno 1849.

En tur rundt på Fredericia Vold i historiens sus er absolut anbefalings værdigt. Vi anbefaler at booke en byrundtur med guide. Find flere informationer her, hvis du vil have en privat tur, eller her, hvis du vil booke en af de åbne ture.

I en afstand på 60km ligger Legoland i Billund samt Løveparken i Givskud (ca. 40 min). Sportsmæssigt er der et kæmpe udbud, bl.a. findes der 3 golfbaner i en radius af 20 km: Fredericia, Kolding & Middelfart. Er man mere til torsk og fladfisk arrangeres der dagligt ture på bæltet med afgang i både Fredericia og Middelfart. Det er desuden muligt at leje joller og motorbåde flere steder.

Priser (for 4 pers.)
2.500 kr. pr. uge eller 500 kr. pr. dag - min. 2 nætter.

Priserne er eksl. sengelinned og håndklæder. Rengøring 250 kr (ved en uges ophold)

Ved leje på ugebasis: Ankomst Lørdag kl 14.00 - Afrejse Lørdag kl 10.00

Adresse

Blåhøj 26

7000 Fredericia

Facilities

Kapacitet: Senge (4)

Parkering

Egen indgang

Tv

WiFi

Eget bad

Køkken

Terrasse

Opholdsstue

Relaterte produkter

Last updated by
VisitFredericia