De mange haver i Humlemagasinet

Humlemagasinets Haver

Foto: VisitMiddelfart
Attraktioner
Haver og parker
20 forskellige spændende temahaver og park
Adresse

Rugaardsvej 51

5463 Harndrup

Park og haver dækker i alt 10 tdr. land.

Af spændende temahaver kan nævnes:

Humlehaven er Fyns største med masser af lavendler, georginer og roser. Humlehaven har 42 stænger, hvor humlen klatrer op.

Æblehaven indeholder 30 forskellige gamle fynske æblesorter - Filippa, jordbæræbler m.fl.

Prinsesse Marie Haven blev anlagt i 1999 som fransk parterrehave. Haven er beliggende på modsatte side af Rugårdsvej.

Den engelske Rosenhave består af 16 bede med 8 forskellige David Austin roser, kantet med små hække, og hele haven er omkranset af en taks- og bøgehæk.

Agavehaven er en cirkelformet have med agaver. Haven er omkranset af lærkehæk.

Dronning Ingrid haven blev anlagt i 2011 efter inspiration fra Dronning Ingrids interesse for haver.
Haven indeholder 4 områder med blomster i forskellige farver. Desuden Dronning Ingrids monogram lavet af buksbom. HM Dronning Margrethe inspicerede haven under besøget i 2012.

Fra Ewaldhøjen har man udsigt over alle haverne i Humlemagasinet. Et meget smukt syn, hvor man også kan se den lille landbohave med det lille stråtækte hus med bindingsværk. I baggrunden kan man se Harndrup Kirke, som indtil 1951 tilhørte Humlemagasinet. Kirken blev efter en restaurering overdraget til sognet. Humlemagasinet ligger således på tidligere kirkejord.

Ved søbredden er – efter inspiration fra engelske haver - bygget en ruin. På modsatte søbred er bygget en terrasse, hvor man kan nyde udsigten og slappe af eller nyde den medbragte kaffe. Søen er udgravet, og jorden blev anvendt til opbygning af Ewaldhøjen.

Bagerst i haverne er opført en obelisk på knap 9,5 meter i højden. 

Overalt i haverne er opstillet borde og bænke, hvor man kan nyde medbragt mad. Man kan også benytte pavilloner eller drivhuset

Åben have – 10 års jubilæum

Søndag den 17. juni 2018 fra kl. 10 til 16 arrangerer Humlemagasinet Åben Have med omkring 65 stande. På denne dag er der gratis adgang til haverne. Se Humlemagasinets hjemmeside for yderligere oplysninger.

Åbningstider - sommer

6 april - 6. oktober 2019

Tirsdag - Søndag

11:00 - 17:00

Pris

Adgang til historisk udstilling, museer og haver

110.00 DKK - Gratis adgang for børn under 13 år

Adresse

Rugaardsvej 51

5463 Harndrup

Pris

Adgang til museer, haver og udstillinger

100 DKK

Fortsett:

Relaterte produkter

Sidst opdateret af