VisitLillebaelt-logo

GoSail

Hos GoSail udvikler vi mennesker, understøtter samarbejde og skaber fantastiske oplevelser med både som værktøj!

I GoSail brænder vi for at udvikle mennesker gennem sejlads. Vores mål er at skabe positive resultater for deltagerne, uanset om det handler om systematisk udvikling af high performance-teams eller at give en gruppe mennesker en fantastisk oplevelse sammen.

Målstyring: Vi starter altid med en afklaring omkring jeres mål med sejladsen, hvorefter vores instruktører tilrettelægger sejladsen derudfra. Derigennem sikrer vi, at I får de ønskede resultater. Vi tager selvfølgelig udgangspunkt i et af vore mange gennemprøvede koncepter.

Sikkerhed: Sikkerheden har topprioritet, og alle deltagere får en grundig briefing af vores instruktører før start. Der er en instruktør med i alle både som observatør/sikkerhedsrepræsentant og coach, og der er altid en sikkerhedsbåd på vandet sammen med deltagernes både.

Erfaring: GoSail A/S er Søren Laugesen og Jens Henrik Lund samt en stribe af dygtige medarbejdere. Vi har arbejdet professionelt med sejlads som udviklingsværktøj for individer og grupper i knapt 20 år. GoSails sejlads koncepter er med andre ord gennemtestet og videreudviklet gennem mange år. Til at varetage arrangementerne bruges udelukkende de bedste instruktører. Instruktørerne er nøje udvalgt efter deres evner til teamudvikling, og de har alle de fornødne kurser og uddannelser.